|
Når par vælger at gå i terapi.
Skrevet af Johnny Engedal
Når par vælger at søge hjælp til deres parforhold kan det naturligvis skyldes mange forskellige faktorer. Ofte optager børn og arbejde meget plads og levner ikke meget plads til det, som tidligere udgjorde parforholdet. En anden væsentlig parameter er også, at man gennem hele livet både udvikler sig både i parforholdet, men også personligt som individ. Alt dette kræver løbende tilpasninger og ”forhandlinger” med sin partner. På sin vis er det bl.a. det som gør livet, og parforholdet spændende, men også nogle gange besværligt. Når det ikke lykkes løbende at foretage disse tilpasninger til hinanden og ”skifte gear” når det kræves, er risikoen, at parforholdet går i hårknude.
Meget ofte er det sådan, at parret har forskellige syn på, hvad der skal til for at en bedring eller løsning kan finde sted og ofte er det også sådan, at den enkelte finder negative årsager hos den anden - fælles er det dog at ingen af dem føler sig lykkelige i den nuværende situation, og at de begge i bund og grund ønsker noget andet – og bedre.
Betingelserne for at den terapeutiske samtale kan forløbe konstruktivt er at begge føler sig set, hørt og får muligheden for at komme frem med sine synspunkter samt ikke mindst bekymringer og håb.
Det er ofte et kendetegn for de par som søger de terapeutiske samtaler at de, som nævnt ovenfor, har forskellige syn på årsagerne og/ eller hvad løsningen kunne være - et andet kendetegn er også, at de to næsten altid er to forskellige steder i processen og altså yderst sjældent præcis det samme sted. Den ene er måske mere afklaret end den anden og ser løsninger som den anden slet ikke kan se/ forstå. Dengang man valgte hinanden hjalp man hinanden med at finde en fælles kadence, men når parret træde ind i de terapeutiske samtaler er der netop ikke fælles kadence.
Det ses også tit at de maskuline og feminine karakteristika træde tydeligt frem og bliver dominerende, når parforholdet er under pres. Det rationelle og løsningsorienterede møder det følelsesmæssige og mere processuelle. Under konstruktive omstændigheder er dette match spændende og livgivende, men under ugunstige forhold umuliggøres den nødvendige kommunikation. Det er essentielt både at kunne høre hvad den anden siger, men også lytte til hvad den anden siger. Det betyder i praksis at, man forholder sig til den anden og bestræber sig på at forstå den anden. Ofte er det sådan, at parret ikke længere gør dette, men kun lytter til sig selv – her kan terapien gøre en forskel.
I systemisk terapi arbejder man på at finde det frem som man ønsker i sit parforhold. Derfor er det formålstjenligt at ”gå tilbage og kigge på det som var en gang” – prøve at se udviklingen af parforholdet i et andet perspektiv. Der er trods alt tale om to personer som tidligere valgte hinanden at dele livet med.
Det er ikke sikkert at kærligheden kan findes frem igen, men det er sikkert, at parres forståelser og fortolkninger af hinanden bestemmer rigtig meget for deres handlinger i forhold til hinanden og dermed for kærligheden i parforholdet. Nogle gange skaber terapeutiske samtaler mulighed for ny kærlighed som stille og roligt kan vokse frem igen gennem nye forståelser og/ eller anderledes handlinger.
Det er terapeutens ansvar at gøre konteksten klar og at fører begge parter sikkert gennem en proces, som man dybes set ikke kender resultatet af, men som er nødvendig at få kendskab til.
|